Travlt arbejdsliv kræver nem og bekvem transport

Lise er for et halvt år siden startet som sekretariatschef i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune og arbejder centralt placeret på Rådhuset. Lise er glad for Aarhus, der for hende rummer sprudlende byliv og oplevelser for en hver smag. Jeg møder hende til en hurtig snak om arbejdsliv og transport på hendes kontor på rådhuset.
foto (5)
Travlt arbejdsliv og kostbar tid
Før arbejdede Lise i Horsens og brugte 35 minutter på at køre de omkring 40 km. Hun har taget sin transport op til genovervejelse, da hun flyttede arbejdssted.

”Med et travlt arbejdsliv, hvor jeg lægger 40-50 timer om ugen, orker jeg simpelthen ikke at bruge tid på at sidde i bilkøer ind til byen. Jeg kunne ikke holde ud, at det tog mig længere tid at køre de 12 km ind til Aarhus, end det tog mig at komme til Horsens”.

Lise har derfor valgt at møde tidligt ind som ofte som muligt. Hun tager hjemmefra klokken 6.45 ofte med bus 100, på den måde tager det hende 25 minutter at komme på arbejde. Hvis hun derimod tager af sted i myldretiden, tager det 45-50 minutter at køre samme strækning. Hun oplever, at bussen strander i de lange køer, og at det ville være fordelagtigt med busbaner på hele Oddervej, så man uanset tidspunkt kunne komme hurtigt frem med den kollektive transport.

Lyst til en prøvetur
Lise er nysgerrig på om en el-cykel kunne være en ide at prøve som transport til og fra arbejde. Hun understreger vigtigheden af, at man på en el-cykel måske kunne slippe for at indregne tid til omklædning og bad, når man kommer frem til arbejdet. For Lise er det vigtigt, at det er nemt og bekvemt at transportere sig.

”Da jeg startede med at cykle, tænkte jeg, at det var rart med motionen. Men det var anstrengende og tidskrævende at skulle i bad og klæde om. Med el-cyklen bliver det måske til mere nem transport.”

Lise udtrykker et stort ønske om at prøve en el-cykel af i en periode, så hun kan vurdere om det er en løsning, hun vil investere i.

”Hvis man fik muligheden for at prøve det af i en periode, havde man et langt bedre grundlag for at bedømme, om det kunne være en realistisk mulighed”